DEMO Html5DEMO WORDPRESSDEMO WEBSHOP

Professionel hjemmeside i WordPress med Advanced Custom Fields (ACF)

Professionel hjemmeside i WordPress med ACF felter

Artiklen er opdateret den: 5. marts 2024

Med ACF kan jeg oprette en professionel WordPress hjemmeside, der er nem at skrive på

Skal du have en ny professionel WordPress hjemmeside, er det vigtigt, at det er nemt at redigere og oprette nyt indhold. Det er samtidigt vigtigt, at designet og indholdet fremstår ensartet på alle sider.

Forestil dig en ejendomsmægler side hvor indholdet ikke findes de samme faste steder i designet.
Nogle gange står bruttobeløbet oven over nettobeløbet og andre gange omvendt. På nogle sider står prisen i venstre side og på andre til højre.
Potentielle kunder til ejendomsmægleren blive mere forvirret, end godt er, og formodentlig klikker de hurtigt videre til en mere professionel hjemmeside. En side hvor informationen er bedre og ensartet præsenteret.

Advance Custom Fields (ACF)

Det er her hvor WordPress plugin’et ACF kommer ind!
En professionel hjemmeside i WordPress er efter min mening, en der er opbygget i ACF datafelter.
Det giver dig en nem og simpel indtastning, og samtidig fremstår designet og indholdet altid skarpt og stilrent. Det sikre dig tilfredse kunder!

Se DEMO eksempel.

Har du brug for en professionel hjemmeside eller webshop i WordPress med specielle indholdstyper opsat med datafelter (ACF), så kan jeg hjælpe dig!
Skriv eller ring til mig, så vi kan lave den optimale løsning til dig.
(Jeg kan også lave custom løsninger til dit eksisterende website.)

[contact-form-7 id=”1205″ title=”Custom”]

Mange års erfaring har lært mig:
“Gå efter det rene og enkle udtryk”!

Firmaer der bruger mange penge på Google Ads og online markedsføring for at tiltrække kunder til siden ved, at det vigtigste er kommunikation frem for “smarte” design-elementer og funktioner.
En professionel WordPress hjemmeside er en side, der giver den besøgende, præcis det han/hun leder efter, på en klar og tydelig måde!

Mine mange års erfaring har lært mig, at det altid er det mest enkle, der virker bedst og holder i længden.
På trods af at jeg synes det er sjovt og spændende at: “nørde med kodning af komplekse funktioner”, så er ovenstående erfaring langt vigtigere!

De første år af internettests leveår var der en forståelig hype omkring dette ny revolutionerende fænomen. Helt automatisk var alt på internet cool og smart. Professionelle hjemmesider var at finde over alt med hoppende gif’er  og flashanimationer.
Det må være på tide at bevæge sig væk fra denne tankegang og benovelse og forstå, at det primært handler om at kommunikere med sine kunder, målgruppe o.lign.
En kommunikationsform som faktisk er meget effektiv hvis den udføres korrekt.

Design og funktioner ér vigtige!

Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at udseende og funktioner på siden ikke er vigtig – det er bestemt ikke tilfældet!
MEN – det skal altid være budskabet, der er i fokus.
Design og funktionalitet skal forstærke kommunikationen og ikke være hovedfokus!

Den vigtigste opgave når man skal opsætte en ny professionel hjemmeside i WordPress, er grundigt at gennemtænke hensigten og formålet. Først når det er 100% fastlagt, skal man gå igang med design og kodning af tema og funktioner.

Færdige købetemaer stoppet med funktionalitet
– Pas nu på!

Problemet med langt de fleste WordPress temaer er, at de “styrer” ejeren til at tænke på en bestemt måde. Efter min mening er det helt forkert.
En professionel Wordpres hjemmeside må ikke “tvinger” dig til at benytte en bestemt opsætning og funktionalitet.

Du skal nok ikke have besøgt ret mange sider på internettet, før du løber ind i eksempelvis en funktion, der tæller et eller andet.

Counter på website
Counter på websites ser nok ikke ud som disse timeglas … de her er faktisk meget pænere 🙂

De vises tydeligt på forsiden, mens de tæller fra 0 til en “million”, så de virkelig kan tiltrække den besøgendens opmærksomhed.
Ja det ser godt ud, og måske enkelte gange giver det også mening.
MEN det giver dog næppe mening for det lille nystartede firma med 5 solgte vare, 1/2 års erfaring og ingen mål udført endnu.
Her er en iøjnefaldende tæller nok ikke den bedste måde at kommunikere på!

Ovenstående er tydeligvis et karikeret eksempel. Min pointen er, at det er dig, der er i gang med at planlægge den nye hjemmeside, der skal styre processen. Det må ikke være designet eller indbyggede funktionaliteter i et mere eller mindre tilfældigt WordPress tema, der bestemmer over dig og projektet.

Få temaer dominere webbureauerne

Rigtig mange hjemmesider i WordPress som du møder, er alle opsat i de samme temaer.
Temaer som Divi, Astra, OceanWP, Avada og nogle få andre benyttes igen og igen af rigtigt mange webbureauer. Derfor er det ikke så mærkeligt, at alle internetsider i dag er ens opbygget og minder alt for meget om hinanden.

Fordelen for webbureauerne er, at de faktisk ikke behøver at kunne programmere med den slags færdige temaer.
Alle kunder “hældes ned i samme form”. På den måde holdes prisen nede. Kunderne er som regel glade … til at begynde med … de har fået en fin tæller på forsiden 🙂
Om det er en professionel hjemmeside – bestemt ikke altid!

WordPress Page Builder – min yndlingsaversion

Typisk opsættes mange købe temaer med en Page Builder. Det giver brugere helt uden viden eller forståelse for, hvordan en hjemmeside opsættes, mulighed for oprette indhold så det står smukt på selve siden.
Umiddelbart en fin ide, men virkeligheden er en anden!

Som med alt andet her i livet, har de hurtige og nemme løsninger en bagside og ulempe.
De to største problemer med Page Builder, er efter min mening, at CMS’et bliver langsom (load hastighed), og at det senere hen bliver besværliggjort at omorganisere indholdet på siderne.
Test evt. din egen side.

I skrivende stund arbejder jeg på en WordPress hjemmeside for et firma i medicinalindustrien. Den gamle side en “fin” og opsat i et populært købe tema. Samtidig er alle siderne oprette med en Page Builder.
De har valgt at begynde helt forfra, for at få kontrollen over deres egen site tilbage!
Det skal være enkelt, nemt og med den rigtige html struktur.

Med Gutenberg og ACF har jeg netop en mulighed for at kunne løse denne opgave på bedste måde.
Med ACF data felter og muligheden for at kunne kode custom Gutenberg blocks, og det helt uden at gå på kompromis med html struktur og hastigheden på siden (pagespeed).
Det kalder jeg en professionel WordPress hjemmeside 🙂

SEO – det sidste brik

For at komme “i land” med siden, er det selvfølgelig vigtigt, at den bliver fundet i Googles søgeresultater.
En anden mulighed er benytte sig af Googles Adwords, Facebook reklamer eller lign.
Alle de gode tanker og planlægning er til ingen nytte, hvis ingen ser siden.

Jeg har en vis viden omkring emnet, men bestemt ikke nok til at kalde mig SEO ekspert.
Jeg ved meget omkring de tekniske opgaver og udfordringer der er, for at få et CMS til at virke optimalt mht. SEO.

Har du brug for en ekspert i dette emne, er jeg ikke den rigtig. Derimod kan jeg kan sætte dig i forbindelse med nogen hvis du ønsker.

Opsummering: Hvad er en professionel hjemmeside i WordPress i 2022?

Eksempel på simple ACF funktion

Måske kender du de såkaldte Accordions, som typisk benyttes på FAQ sider.
En liste af overskrifter / spørgsmål som når man klikker med musen folder en tekst / svar ud.

(… og ja der er tale om en harmonika, som jeg bestemt ikke kan lide lyden af. Dog må jeg indrømme, at jeg har hørt fransk jazz spillet på dette instrument, som til min store overraskelses lyder helt fantastisk smukt og stemningsfyldt … tilbage til emnet …)

Se demo

Kildekode ser typsik ud som:

Sprøgsmål nr et

Her står teksten, som foldes ned når der trykkes på overskriften

Her kommer det næste spørgsmål

Som igen besvare her nedenunder.

Ovenstående html struktur opbygges i Advance Custom Fields Pro.

1. Først oprettes en Field Group med et beskrivende navn som eksempelvis: “Accordion”.
2. Det første felt der skal oprettes, er et Repeater field. (navn = acc)
Som navnet indikerer, er det et felt, der kan gentages under selve indtastning. (navn = overskrift)
3. Nu oprettes det første sub-field som et text felt inde i det før oprettede Repeter felt. Dette felt skal indeholde overskriften / spørgsmålet.
4. Det sidste sub felt til svaret oprettes som en Wysiwyg Editor. (navn = body)

For at vise resultatet på hjemmesiden skal det printes via php kode i en af template filerne i dit tema, eller oprettes som et selvstændigt plugin.

Selve funktionen hvor teksten skjules eller vises ved klik på overskriften laves via jQuery eller jQuery UI.
Sidstnævnte har en helt færdig løsning klar til download. Se her.
Derudover skal der styles med CSS for at få det hele til at se pænt ud.