WebdK
DEMO Html5DEMO WORDPRESSDEMO WEBSHOP
Webshop i WordPress

Webshop i WooCommerce
– enkel, hurtig og sælgende!

Er du interesseret i en hurtig og simpel webshop uden unødige funktioner der “sløver” systemet og tiden du skal bruger til at administrere, opdatere og vedligeholde?
så har jeg den rette løsning for dig!
En webshop opsat i WordPress med e-shop systemet WooCommerce.

Hele tankegangen bag Web.dK er, at tilbyde CMS og webshops som er hastigheds optimeret og simple i opbygning.

Denne tankegang “fanger” dig ikke i et lille og lukket shopsystem, da WordPress og WooCommerce benyttes som “motor”.
Begge systemer er open source og benyttes i dag af mange store og internationale e-butikker.

MEN – min anbefaling til din nye e-shop er: “Keep it simple“. Det handler først og fremmest om at sælge, at nå ud til kunderne!
Det kræver at du “vælger dine kampe”, og prioriterer arbejdet ud fra hvad der skaber omsætning.
Du kan altid tilføje ny og mere funktionalitet senere når behovet opstår .

At begynde med en stor og dyr løsning til en kundeklub med login og bruger/kundesegmentering i mange niveauer er typisk ikke det første, du skal bruge energi og udvikler timer til.
I første omgang handler det om at “nå ud til” kunderne og få solgt dine produkter.

Keep it Simple & Fast
Dine besøgende og Google vil dig for det
WebdK er KUN interesseret i at kode HURTIGE / SEO optimerede CMS løsninger med en simpel HTML5 kode

Den LILLE løsning

  • Du opretter selv produkter og skriver tekster på din nye webshop.
    Jeg har oprette tomme sider til forsiden, kontakt, betalingsbetingelser, fragt o.a. så de er klar til, at du indsætter dine tekster og billeder.
  • Jeg opretter de kategorier du ønsker (op til 30 stk. (du kan selvfølgelig selv oprette flere!))
  • Jeg kan oprette de mest almindelige varianter som “Størrelse” og “Farve“, som du nemt kan benytte når du skal opretter “Variable vare“. (Du skal fortælle mig, hvilke du har brug for – men der kan nemt tilføjes nye!)
  • WooCommerce er forbundet med din betalingskort, mobilepay udbyder som Bambora e.lign. – har du ikke allerede en betalingsaftale, skal jeg nok guide dig, hvis du ønsker!
  • Har du behov for det, kan produkterne opsættes som et katalog uden købs-funktionen aktiveret. Vil du på et senere tidspunkt sælge produkterne med online betaling, kan funktionen nemt aktiveres.
  • Menuen er oprette med link til de sider og kategorier du ønsker.
  • Momssatser er opsat i WooCommerce.
  • Blog er opsat og klar, til at du blogger om dine produkter.
    Med en simpel shortcode kan du vises produkter på de enkelte blogindlæg, hvilket kan give et forøget salg.
  • Bannerfunktion til forside og andre udvalgte sider.

Den STORE custom webshop

Jeg hjælper med det hele!
Måske ikke helt en “pakkeløsning“, men jeg ved, der er flere, der efterspørger denne type ydelse.
At etablerer en succesfuld webshop er ikke et arbejde, der hurtigt og nemt er overstået.
Noget så lavpraktisk som almindelige sparring og muligheden for at du kan “vende” dine tanker med mig, før de realiseres, kan være godt givet ud.
En god og gennemtænkt plan samt realistiske mål og tidshorisont, er ofte en forudsætning for, om projektet (webshoppen) lykkedes!

Derudover hjælper jeg selvfølgelig med:
Installering, design, kodning og opsætning af den nye webshop.
Oprettelse af produkter, sider, kategorier, On Page SEO og vedligehold.

Ring eller skriv til mig, så finder vi en løsning og en pris, der både passer dig og mig.

Hvorfor WOOCOMMERCE?

Hvorfor netop denne løsning, hvad gør den så meget bedre end en af de mange andre shopsystemer?

Det mest oplagte svar er WordPress.
Der findes mange andre CMS, der samtidig kan benyttes som webshop, og der findes mange andre shopsystemer, der også kan benyttes som CMS.

MEN – ingen af dem er så fleksible og brugervenlige som netop kombinationen af WordPress og WooCommerce!

WooCommerce og WordPress er begge open source software hvilket betyder, at udviklingen er drevet af millioner af brugere – deres tanker, drømme og ideer.
Det skal dog siges, at WooCommerce samtidig er et kommercielt produkt, der udvikles af firmaet WooThemes.

WooThemes blev stiftet i 2007 af Mark Forrester, Magnus Jepson og Adii Pienaar, hvor de som navnet antyder ville kode kommercielle WordPress temaer.
Heldigvis skiftede de hurtigt fokus og begyndte at kode en webshop løsning til WordPress, som vi dag kender som WooCommerce.
Mit held da jeg mener, det er den bedste shop løsning på markedet i dag. Samtidig kan jeg kode de themes, de ikke længere har tid til 😉

Udvidelser / plugins når du har behov for mere

Du har nok allerede forstået, at jeg er MEGET stor fortaler for, at opsætte webløsninger så enkelt som overhovedet muligt. “Keep it simple” og fokuser på det vigtige – at sælge!
Jeg er dog helt bevidst om, at ikke alle tænker sådan, og behov er forskellige fra shop til shop.

Hvis behovet opstår for at udvide funktionaliteten i den eksisterende løsning, kan du tilkøbe en lang række af professionelle plugins.
Extensions Store kan du finde næsten alt, hvad en webshop ejers hjerte begærer. Derudover tilbyder mange webbureauer special programmerede plugin (custom plugin). Selve WordPress temaet kodes ligeledes med funktionalitet til WooCommerce webshoppen.
Det betyder, at du ALDRIG er afhængig af mig eller et andet webbureau, da systemet kan serviceres og videreudvikles af mange andre. En af styrkerne ved open source!

Open eller Closed / Hosted løsning til min nye webshop?

Jeg har ikke noget “religiøst” forhold til open kontra closed source.
I langt de fleste situationer vil jeg dog klart anbefale open source, men hostede closed source shopsystemer har efter min mening også deres berettigelse. Der findes desværre bare så mange dårlige af dem på markedet! Måske fordi firmaerne bag typisk er mere fokuseret på deres egen bundlinje, end hvad deres brugere og kunder efterspørger. Eksempelvis er jeg ikke specielt imponeret over den populære DanDomain webshop.

Den danske webshop SHOPORAMA er måske den bedste hosted løsning i dag

Dansk hosted e-shop Shoporama
Shoporama en spændende dansk hosted webshop

En lille dansk hosted løsning Shoporama.dk virker dog umiddelbart, som om den har gennemtænkt og løst langt de fleste aspekter ved det at drive en professionel webshop. Ikke mindst deres fokus på hastighed (page load) og SEO er helt i tråd med min tankegang. Om shopOrama er danmarks bedste webshop udbyder når det kommer til hostede løsninger, kan jeg desværre ikke udtale mig om (se nedenstående).
Jeg må med skam fortælle, at jeg dog aldrig haft en kunde der efterspørger netop denne webshop løsning, så mit kendskab til Shoporama er ikke voldsomt stort – Er du den første, der skal have kodet et template, vil jeg elske det … og vi finder helt sikkert en god pris, da en sådan opgave også er vigtig/spændende for mig 🙂

Ikke noget quickfix til indtjening

For år tilbage var der mange, der fejlagtigt troede, at det at drive en webshop var en nemmere og hurtigere måde at tjene sine penge på. Nemmere og hurtigere end ved den fysiske butik. Intet kunne være mere forkert!

Butikken på internettet og butikken i den fysiske verden er meget forskellige og kræver derfor forskellige strategier og metoder for at drive dem succesfuldt.

En helt afgørende forskel er, at lokalforankring ikke findes på internettet. Den lokale tøjbutik er pludselig ikke “den lokale” tøjbutik mere, når den besøges på internettet. Her er den bare en af mange, blandt alle de danske og udenlandske tøjbutikker.
Derfor er det meget vigtigt, at have gennemtænke sin forretningsstrategi når man lancerer en nye webshop.

Når det ikke længere er lokalforankringen der gør den speciel, hvad er så dens styrke?
Hvor skiller den sig ud?

Mange klarer sig godt så hvorfor ikke også dig?

Heldigvis findes der i dag mange butikker på internettet der er veldrevet og med et godt solidt beløb på bundlinjen. 
Så mulighederne for at din webshop også kan lykkedes er bestemt til stede, så længe du er parat til at yde!

Det er samtidig vigtigt at sætte sig realistiske mål (som med alt andet her i livet). Hvis du tænker at ville tage den direkte konkurrence med CoolShop, Amazon og andre sværvægter, ja så er det nok vigtigt, at du har et stort trecifret millionbeløb til marketing og udvikling. 
Er din målsætning mere realistisk, ja så er der al mulig grund til bare at komme i gang – med en god strategi og realistiske mål for din nye WooCommerce webshop.

Vælg dine kampe og metoder når du arbejder med markedsføring og SEO

Som webshop ejer er det afgørende at ligge godt i Google’s SERP.
Du kan måske nøjes med Google Ads, Facebook reklamer o. lign. til at tiltrække kunderne til din butik, men omkostningerne til den slags reklame kan hurtigt overstige indtjeningen. Hvilket åbenlyst ikke er en god ide.

Google Adwords bureauer

Der findes en lang række danske og udenlandske bureauer, der lever af at opsætte reklamer på Google, Facebook, Instagram, TikTok og de andre sociale medier. De kan hjælpe dig med at optimere og forbedre din indtjening via online reklamer.

Har du et samarbejde med et bureau til dette arbejde, er det meget vigtig, at du hele tiden har styr på dine udgifter kontra den omsætning reklamerne generer.
Da man i dag nemt kan måle via Google Analytics, hvilke køb på webshoppen der kommer via en betalt reklame, kan du helt præcist aflæse din udgift kontra omsætning.
Faktisk burde du bede bureauet om at deres pris knyttes sammen med din omsætning krone for krone. Når du sælger for 1 kr. via reklamer, hvilken pris skal du så betale dem?

SEO, tekstarbejde og alm. optimering af webshoppen kan virke uoverskuelig

Det kan være en ret uoverskuelig opgave, når man først begynder at arbejde med SEO og tekster på sin webshop.
Hvad skal man skrive? Hvor skal man skrive? – med alle de sider der findes på en webshop, giver det så overhovedet mening at gå i gang med at skrive?

Jeg skal være den første til at indrømme, at det kan virke som en uoverkommelige opgave.
På din webshop findes der måske 1000 produkter og endnu flere sider. “Skal jeg virkelig optimere alt det?” – kan jeg høre dig spørge.
Det kort svar er desværre JA, det skal du – MEN ikke alle sider behøver samme grundighed, tekst mængde og optimering.
Så med en god plan giver det bestemt mening at gå i gang!

Begynd med det vigtigste først!

Du skal ALTID begynde der, hvor du forventer den største indtjening!
Måske indlysende, men jeg har set flere eksempler på, at denne “sandhed” hurtig glemmes eller forsvinder ud af fokus.
Derfor er det en god ide, at lave en SEO-huske-liste med de produkter og kategorier, som er vigtigst for indtjeningen.
Den kan være god at finde frem, når overblikket er mistet i en travl hverdag.
Typisk fylder de produkter eller produkttyper, der senest er tilføjet produktsortimentet mest i bevidstheden. Det er dog ikke sikkert, at det også er dem der “driver” den største indtjening – derfor denne liste 🙂

Som hovedregel skal du begynde med at optimere dine produktkategorier og unikke produkter, som du ved, du har eller kan få stor succes med. 

Du ved måske, at al din tekst skal være unik og derfor ikke kunne findes på andre hjemmesider.
Det giver dog bare ikke altid mening, når man skriver tekster til produkter på en webshop.
Produkter du ikke har tid til at optimere, skal stadig have et minimum af information, for at dine kunder ved hvad de køber.

Eksempelvis giver det god mening, at skrive på kjolen hvilket materiale den er lavet af, vaskeanvisning etc. 
At den information formodentlig også findes på andre webshops og sandsynligt på rigtig mange af dine andre produkter, ja det er bare ærgerligt. 
Det er bestemt ikke “best SEO practice”, men det giver mening for dine kunder, og derfor på en måde også for dit SEO arbejde!
Du kan altid på et senere tidspunkt vende tilbage og optimere teksten – MEN begynd med det vigtigste først!

Eksterne services til din WooCommerce shop:

Betaling:

Fragt:

Nyhedsbrev